Foreningen af danske inseminører - inseminor.dk




Opdateret d. 23.12.2006

INSEMINØREN
nr. 11 - 2004
15. årgang

Lederen


af formand Peder Fruergaard

Danmarks bedste arbejdsplads.
Ved et af de første møder i samarbejdsudvalget i Dansire blev det diskuteret, hvordan man skaber Danmarks bedste arbejdsplads. Et mål som både bestyrelse, daglig ledelse og medarbejdere mente ville være en udfordring.

For at nå målet kræver det meget af alle. Det kræver et godt samarbejde- ikke kun inden for egen faggruppe, men for alle, der har en opgave i Dansire. Det er vigtigt, at der kommunikeres på en måde, så alle får den information, der er behov for, men det er også nødvendigt, at alle kommer frem med deres synspunkter – og ikke sidder og ”muler” i krogene, hvis der er noget, man mener burde være anderledes.

Inseminører og rådgivere skal være meget bedre til at orientere hinanden. I dag mener nogle at kommunikationen ikke foregår optimalt. Det er vigtigt, at man ikke markedsfører sig på andres bekostning, hvilket på sigt vil stille spørgsmålstegn ved vores troværdighed over for kunderne.

Vi skal alle blive bedre til at ”hjælpe” hinanden. Såfremt rådgiveren føler, at der er repro-problemer i en besætning, så kontaktes inseminøren, og føler inseminøren, at der er avlsproblemer i en besætning, kontaktes rådgiveren. Derved sikrer vi, at kvægbrugeren får den bedste rådgivning.

Skal vi have Danmarks bedste arbejdsplads, så er der stadig en stor opgave for alle- ikke kun medarbejdere, men også bestyrelse og den daglig ledelse.

Med sommerhilsen

Formand Flemming Døssing, Tlf. 74 87 17 44