Firmabil information

Vi får til stadighed en del spørgsmål omkring VikingDanmarks tilbud om firmabiler.

For eksempel:

Hvis der står der en firmabil i garagen, skal jeg så dele den med andre og får jeg garageleje?

Er der risiko for beskatning?

Hvad hvis firmabilen går i stykker når jeg er på arbejde, hvem hjælper mig og hvad med aflønning?

Er det mig der skal sørge for vask og vedligehold og hvem skal betale for mit tidsforbruget herved?

Læs artiklen og få svar på spørgsmålene

 

Forstå din pensionsoversigt

Pensionsoversigten indeholder vigtige oplysninger om din pensionsordning. Uanset om den kommer fra din private pensionsordning, eller fra inseminørernes firmapensionsordning hos PFA PENSION. Den viser for eksempel, hvor meget du kan forvente at få udbetalt, når du går på pension. Vi hjælper dig til at få overblik over din oversigt.

pension

Din pensionsoversigt kan du se på nettet

Din pensionsoversigt kan du se i marts måned hos mange pensionsselskaber. De fleste får ikke oversigten automatisk med posten. Så skal du logge ind med NemID på dit pensionsselskabs webside for at få adgang til din oversigt.

Pensionsoversigten kan du også få i e-boks, hvis du har tilmeldt dit pensionsselskab. Eller du kan bede dit pensionsselskab om at sende den til dig, hvis du gerne vil have den som brev.

En pensionsoversigt får du fra hvert af de selskaber, du har en ordning hos. Har du en ordning hos flere forskellige pensionsselskaber, kan pensionsinfo.dk hjælpe dig med at få et samlet overblik.

Få overblik over din pension på pensionsinfo.dk

 

 Pensionsselskaber bruger ikke altid de samme ord

Pensionsselskaber bruger ikke altid de samme udtryk i deres oversigter. Her får du at vide, hvad du skal kigge efter og hvorfor.

Administration af pensionsordning

  • Hvad er det? “Administration af pensionsordning” viser, hvor meget du betaler til dit pensionsselskab for at have din pensionsopsparing hos dem. Din pensionsoversigt skal ifølge branchens retningslinjer både vise omkostningerne som ÅOK (årlige omkostninger i kroner) og som ÅOP (årlige omkostninger i procent).
  • Derfor er det vigtigt at tjekke: Omkostningerne til administration varierer meget, og de spiller en stor rolle for, hvor meget du vil få udbetalt, når du går på pension.
  • Det skal du se efter: Hold øje med, om omkostningerne er steget siden sidste år. Brug den omkostningsmåler, som pensionsselskaberne skal have på deres websider, så du kan se, om du skal betale mere i omkostninger, end kunder hos andre pensionsselskaber skal.

Afkast

  • Hvad er det? Afkast kan også hedde “Forrentning,” “Depotafkast,” “Depotrente,” eller “Årets resultat”. Dit pensionsselskab investerer dine pensionspenge for dig. Afkastet er det beløb, som du får ud af disse investeringer. Afkastet indgår det samlede beløb på din pensionsopsparing.

Depot

  • Hvad er det? Depot kan også hedde “Pensionsopsparing,” “Saldo,” “Depotværdi,” “Formue,” “Ordningens værdi,” eller “Indestående”. Depotet er det samlede beløb, du har opsparet på din pensionsordning. Det er et udtryk for, hvor meget din pensionsordning er værd i dag. Din pensionsoversigt viser ofte både, hvor stort dit depot var henholdsvis 1. januar sidste år og 31. december sidste år.

Dødsfaldsdækning, invalidedækning, dækning ved kritisk sygdom

  • Hvad er det? Dødsfaldsdækningen sikrer, at pensionsselskabet udbetaler et beløb til dine efterladte, hvis du dør tidligt. Invalidedækningen/erhvervsevnedækningen sikrer, at du får udbetalt et beløb, hvis du mister din arbejdsevne. Dækning ved kritisk sygdom sikrer, at du får et beløb, hvis du får en kritisk sygdom.
  • Derfor er det vigtigt at tjekke: Du skal vide, hvordan du er dækket, så du ikke pludselig opdager, at du har meget mindre til rådighed, end du regnede med, hvis uheldet er ude. Vær opmærksom på, at pensionsselskabernes ordninger ikke dækker alle kritiske sygdomme. Spørg dit pensionsselskab, hvis du er i tvivl.
  • Det skal du se efter: Se om der står, at du eller dine nære får penge udbetalt i tilfælde af tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og dødsfald. Se også, om du betaler til en gruppeforsikring. Gruppeforsikringer er betegnelsen for de standardforsikringer nogle pensionsselskaber har, som omfatter dødsfaldsdækning, invalidedækning og dækning ved kritisk sygdom. Tjek gerne dine vilkår for gruppeforsikringen, så du kan finde ud af, om du ønsker en større dækning end standard-løsningen. Du kan vælge at betale for yderligere dødsfaldsdækning eller invalidedækning.

 

Indbetalinger

  • Hvad er det? “Indbetalinger” i din pensionsoversigt viser, hvor meget du har indbetalt til din pension det seneste år.

Når du går på pension

  • Hvad er det? Pensionsoversigtens punkt “Når du går på pension” viser, hvor meget du kan forvente at få i pension, hvis du går på pension på det tidspunkt, du har aftalt med dit pensionsselskab. På nogle pensionsoversigter kan du også se, hvor meget du vil få i pension, hvis du går på pension tidligere.
  • Derfor er det vigtigt at tjekke: Det er vigtigt, at du ved, hvor meget du kan forvente at få i pension, så du kan vurdere, om det passer til dine ønsker og behov. Kontakt dit pensionsselskab, hvis du ikke mener, at det passer. Overvej om du skal ændre dine aftaler om indbetalinger, så du kan skrue på, hvor stor din pension vil blive.
  • Det skal du se efter: Se hvor stor en pension dit selskab forventer, at du vil få, baseret på hvad de er kommet frem til ud fra deres beregningsmodeller. Beløbene under “Når du går på pension” er prognoser. Du skal med andre ord være opmærksom på, at de ikke nødvendigvis viser nøjagtigt, hvad du ender med at få udbetalt.

PAL-skat

  • Hvad er det? PAL-skat er en forkortelse for pensionsafkast-skat. Du betaler 15,3 procent i PAL-skat af det afkast, der står på din pensionsordning. Det sker automatisk.

Udgift til forsikring

  • Hvad er det? De udgifter du betaler for din dødsfaldsdækning, invalidedækning og dækning ved kritisk sygdom. Disse udgifter trækkes årligt fra din pensionsopsparing.

Udtrædelsesgodtgørelsen

  • Hvad er det? Udtrædelsesgodtgørelsen er det beløb, du får med dig, hvis du vælger at flytte dine penge over i en anden pensionsordning. Udtrædelsesgodtgørelsen består af din pensionsopsparing plus værdien af dine særlige bonushensættelser, hvis du har nogen.

Udvikling i din opsparing

  • Hvad er det? Udvikling i opsparing kaldes også “Årets afkast” eller “Årets resultat”. Udvikling i opsparing er det beløb, som din pensionsopsparing er vokset med i det seneste år, når alle omkostninger er betalt og trukket fra. Bevar roen, hvis din opsparing er faldet i enkelte år. Det er helt normalt, at afkastet går op og ned, og som regel vil udsvingene i afkast udjævne sig med tiden. Falder afkastet, risikerer du blot at miste penge, hvis du giver dig til at sælge værdipapirer, som du har investeret i via din pensionsopsparing.

 

 

Pensionsordning med gennemsnitsrente:

Din pensionsoversigt kan indeholde ekstra punkter, hvis du har en pensionsordning med gennemsnitsrente. Har du en pensionsordning med gennemsnitsrente, betyder det at renten på din pension udjævner de sving i renten, der er på finansielle markeder.

Dit pensionsselskab lover med andre ord, at din pension har en bestemt størrelse, når du får den udbetalt, fordi ordningen kompenserer for dine tab og gevinster over tid. Har du en pensionsordning med gennemsnitsrente, betaler du derfor til “fælleskassen,” og der kan også være “særlige bonushensættelser” for dig.

  • Fælleskassen er pensionsselskabets sikkerhedspulje. De penge du betaler til fælleskassen skal bruges til at dække tab, hvis renten på din pensionsopsparing falder i perioder for at sikre, at du får det i pension, som selskabet har lovet dig.
  • Særlige bonushensættelser kan blive brugt til at dække tab i pensionsselskabet. Dette giver pensionsselskabet større handlefrihed til at investere dine pensionspenge. Skifter du pensionsselskab, udbetaler dit gamle selskab den samlede værdi af dine særlige bonushensættelser til dig. De lægger bonushensættelserne oveni din pensionsopsparing.

Din pensionsoversigt viser ofte ikke, om din pension er et gennemsnitsrenteprodukt. Kontakt derfor dit pensionsselskab, hvis du er i tvivl om, hvilken type pensionsopsparing du har.

 

Din pension er vigtig at have styr på. Forstår du de forskellige begreber, når du taler pension med din rådgiver? Få en forklaring på de mest gængse udtryk her.

Arbejdsmarkedspension

En arbejdsmarkedspension er en pensionsordning, der er oprettet som en del af dine løn- og ansættelsesvilkår. Som ansat kan du have en arbejdsmarkedspension gennem en kollektiv overenskomst eller en firmaaftale.

Begunstiget

Din pension kan du med langt de fleste ordninger skrue sådan sammen, at du vælger, hvem der skal have ret til hele din forsikring eller en del af din forsikring ved din død eller på et andet aftalt tidspunkt. En ”begunstiget” er en person, en forening eller lignende, som får ret til forsikringen.

Bidrag

Bidrag er indbetalingerne til din pensionsordning. Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af dine indbetalinger, hvis du har en arbejdsmarkedspension. Resten af pengene sættes ind på din pensionsordning.

Depotsikring

Depotsikring betyder, at din pensionsopsparing bliver udbetalt til dine efterladte, hvis du dør.

Firmapension

En firmapension er en arbejdsmarkedspension, der er lavet ved, at en virksomhed har indgået en aftale med et pensionsselskab, som gælder for virksomhedens ansatte. Inseminørerne har deres hos PFA PENSION-

Genkøb

Genkøb kaldes også tilbagekøb. Det betyder, at du får udbetalt værdien af din pensionsordning før det aftalte tidspunkt. Du skal betale 60 procent i afgift til staten, hvis du genkøber din pensionsordning.

Gennemsnitsrente

Gennemsnitsrente bruges om en bestemt form for pensionsordning. Har du en pensionsordning med gennemsnitsrente, betyder det, at renten på din pension udjævner de sving i renten, der er på finansielle markeder.

Dit pensionsselskab lover med andre ord, at din pension har en bestemt størrelse, når du får den udbetalt, fordi ordningen kompenserer for dine tab og gevinster over tid.

Individuel pension

En individuel pension er en pensionsordning, som du selv har oprettet og indbetaler til.

Kapitalpension

En kapitalpension er en pensionsopsparing, som du kan få udbetalt som et engangsbeløb, efter du er fyldt 60 år og senest 15 år efter efterlønsalderen. Du skal betale 40 procent i afgift til staten af udbetalingen.

Livrente

En livrente-pension er en pension, som man får udbetalt løbende fra et aftalt tidspunkt, hvis man stadig er i live. Du kan se i din pensionsaftale, hvor længe du får udbeltat pensionen. Du betaler personlig indkomstskat af udbetalingerne fra en livrente.

Markedsrenteprodukt

Dit pensionsselskab investerer din pensionsopsparing for dig. Et markedsrenteprodukt er en pensionsordning, hvor renten, du får på din pensionsopsparing, følger afkastet på de investeringer.

Pensionsafkast

Dit pensionsselskab investerer din pensionsopsparing for dig. Pensionsafkastet er det afkast, du tjener på de investeringer. Dit pensionsafkast består for eksempel af renteindtægt af og kursgevinster på obligationer og pantebreve, udbytte af og kursgevinster på aktier og anparter. Du betaler 15,3 procent i skat af pensionsafkastet.

Ratepension

En ratepension er en pension, som du får udbetalt i månedlige beløb i mindst 10 og højst 25 år. Du betaler personlig indkomstskat af udbetalingerne fra din ratepension.

Supplerende engangsydelse

En supplerende engangsydelse er en pension, du får udbetalt som et engangsbeløb. Du kan tidligst få udbetalt pengene, når du fylder 60 år. En supplerende engangsydelse minder om en kapitalpension.

Sørg for at have nok penge til pensionen

Din pension bør være stor nok til at give dig 70-80 % af din slutlønindkomst ind på kontoen hver måned, når du lægger ATP, folkepension, arbejdsmarkedspension og din egen pensionsopsparing sammen.

Pension skal du se i et bredt privatøkonomisk perspektiv. Hvor meget du skal indbetale, afhænger af din økonomi:

  • Dine indtægter og udgifter
  • Din formue og gæld

Start din pensionsopsparing tidligt

Din pensionsopsparing er det godt at starte allerede i dit tidlige arbejdsliv. Det vil være en fordel for dig, selv om du måske tænker, at pensionsalderen ligger meget langt ude i fremtiden.

Pensionsopsparingen trækker renter, og jo tidligere du begynder at spare, jo flere penge kan du nå at få i rente af din opsparing.

Undgå klatpensioner

Klatpensioner er mindre pensionsopsparinger, som du ikke har betalt så meget til, og hvor det koster dig så meget i årlige omkostninger at have ordningen, at det ikke kan betale sig for dig.

En pensionsordning kan dog have fordele, som opvejer omkostningerne, selv om det egentlig er en klatpension. For eksempel kan en pensionsordning give dig adgang til lejligheder eller gode forsikringer.

Vurdér, om dine klatpensioner kan betale sig for dig. Finder du ud af, at det bedre kan betale sig for dig at samle dem, skal du kontakte det nye selskab, som du vil flytte pensionen til. Så hjælper de dig.

Indhent din pension ved at arbejde længere

Opdager du, at din pensionsopsparing ikke er stor nok, kan du indhente meget ved at blive et par ekstra år på arbejdsmarkedet.

Dækker din pension kun 60 % af din lønindkomst pr. måned, hvis du går på pension som 65-årig, kan du øge den til 82 % ved bare at arbejde til du er 70 år gammel.

Giv løbende din pensionsordning et tjek

Din pensionsaftale er det vigtigt at tjekke igennem, når din livssituation ændrer sig. Ægteskab, børn, skilsmisse og sygdom kan for eksempel have betydning for, hvordan din pensionsaftale bør se ud. 

 

Udbetaling af din pension

Pensionen kan udbetales på 3 forskellige måder, som hver har deres fordele. Del gerne din pension op, så du sammensætter dine udbetalinger efter behov. Tjek evt. på pensionsinfo.dk, om du er tilmeldt den ordning, du ønsker.pension2

Engangsudbetaling

En engangsudbetaling giver dig et vist beløb i hånden – én gang. Det kan for eksempel være din kapitalpension eller aldersopsparing, som erstattede kapitalpensionen i 2013.

Udbetalingen kan ske tidligst 5 år før og senest 15 år efter din folkepensionsalder. Inden for dette tidsrum bestemmer du selv, hvornår du vil have mest glæde af pengene.

 

Ratepension

Ratepensionen sikrer dig et beløb udbetalt hver måned i en periode på 10-25 år. Med en ratepension har du et bestemt beløb fordelt over et vist antal måneder.

Udbetalingen skal starte, så du senest 25 år efter, du er nået pensionsalderen, får udbetalt sidste rate.

Forbruget er for de fleste størst i starten af deres pensionsalder, og udbetalingen af ratepensionen kan altså med fordel ske her, da det kan være rart med lidt ekstra luft i budgettet.

Livrentepension

Livrentepension giver dig et beløb på kontoen hver måned, fra du pensioneres, til du dør. Beløbet er udregnet ud fra, hvor gammel du statistisk set vil blive.

Vigtigheden af en livrente er stor, da den sikrer dig en indkomst resten af livet. Du bør se den som dit levegrundlag, hvor du kan supplere med ratepension og din engangsudbetaling